LogoBook en tid nu
Patienttilfredshed

Patientundersøgelser

Årligt gennemfører vi en patienttilfredshedsundersøgelse, som består af et kort spørgeskema. Besvarelserne bruges som et redskab til udvikling og forbedring.

Offentlige klagemuligheder

Det er god klinisk praksis at hjælpe og orientere om klage- og erstatningsmuligheder i det danske sundhedsvæsen. Hvis du føler dig fejlbehandlet, er det en god ide at tage kontakt til din behandler.

Ønsker du at indgive en offentlig klage, er der 3 muligheder:

  • Styrelsen for patientsikkerhed

Behandler klager fra patienter over den sundhedsfaglige behandling og brud på rettigheder som patient.

  • Patienterstatningen

Her har man som patient mulighed for at søge erstatning, hvis man er kommet til skade i forbindelse med behandling og undersøgelser i sundhedsvæsenet.

  • Utilsigtede hændelser

Dette er en begivenhed, som medfører skade eller risiko for skade. Dette kan være problemer med teknisk udstyr, fejl i arbejdsrutiner eller kommunikation. Dette er et landsdækkende rapporteringssystem for at øge læring på det pågældende behandlingssted og i sundhedsvæsenet generelt.