LogoBook en tid nu
Kranio-Sakral Terapi

Kranio-Sakral Terapi (KST) er en blid behandlingsform, som via lette tryk fjerner spændinger og blokeringer i kroppen.

Det kranio-sakrale system består af:

  • Knoglerne i kraniet, rygsøjlen og korsbenet (sacrum).
  • Membranerne, der holder hjernen på plads i forhold til kraniets knogler.
  • Hjernevæsken (cerebrospinalvæsken), som cirkulerer omkring hjernen, og ned langs rygsøjlen.

Fysioterapeut giver Kranio-Sakral Terapi behandling til patient

Indenfor KST arbejdes der med den kranio-sakrale rytme, som er en slags puls, som føres rundt i kroppen. Men der kan komme ubalancer i denne puls. Årsagerne kan være stress, piskesmæld, slag eller stød, influenza eller chok. De typiske patientgrupper der kommer på klinikken til KST behandling er piskesmæld, migræne, hovedpine, kæbesmerter, børn og rygproblemer.

Der søges, for at finde området der skal afspændes. Derved kan den kranio-sakrale rytme bevæge sig frit og ubesværet.

KST arbejder især med kroppens nervesystem. Et anspændt nervesystem kan give spændinger i resten af kroppen, og blokere for vigtige funktioner fx fordøjelsen. Derfor er KST også rigtig godt til børn og spædbørn. Både fordi det er blidt og nænsomt, men også fordi mange små børn har problemer med mave/tarm funktionen.

KST er også med til at nedsætte stressen I kroppen. Dette er både en hjælp til voksne, men også børn som udsættes for en stress under fødslen. Børn født ved kejsersnit, mangler de tryk og rotationer på kraniet, som børn født naturligt får. Derfor kan børn født ved kejsersnit mangle nogle grænser, og den kranio-sakrale rytme kan være nedsat. Dette igangsætter ikke kroppens systemer optimalt. Derfor vil kejsersnitsbørn have godt af KST, så rytmen kan starte.

KST arbejder også med bindevævet, meridianbanerne og akupukturpunkter. Meridianbanerne er nogle energibaner i vores krop, som er koblet til organerne, derved kan man via KST også behandle de indre organer.