LogoBook en tid nu
Børnefysioterapi

Børnefysioterapi behandling med Kranio Sakral

Husets fysioterapeut Kathrine har taget kurser indenfor Dynamic Neuromuscular stabilization, DNS. DNS er et behandlingskoncept, som har den naturlige udvikling hos børnene i tankerne.

Via forskellige test og undersøgelsesredskaber, findes frem til barnets evt. udfordring. Dette kunne være barnet ikke vil ligge på maven. Dette kan skyldes:

  • Nedsat styrke i ryggen.
  • Manglende evne til at stabilisere rygsøjlen.
  • Bækkenet ligger ikke neutralt og mange andre årsager.

Det enkelte barn vurderes, og der lægges i samråd med forældrene en plan for øvelser og træning. Selv små justeringer i barnets bevægemønster kan give store positive udslag. Forældrene har en stor rolle i den videre træning, da de er sammen med børnene indtil næste behandling.

Børns hjerner er endnu ikke fuldtudviklet, og derfor er det nemmere at ændre uhensigtmæssige bevægemønstre. Børns centralnervesystem er stadig umodent, og ved øvelser som stimulerer, kan centralnervesystemet omprogrammeres.

Behandling gør ikke ondt på barnet, men barnet kan selvfølgelig godt reagere, når man begynder at arbejde med øvelser som er mere krævende. Barnet undersøges grundigt, og hvis det kræver manuel behandling før at øvelserne kan igangsættes, så gøres dette. Vævet kan være forkortet, spændt og ufleksibelt, og der skal skabes frit bevægeligt væv.

Ønsker du en screening af dit barn? Eller oplever du afvigelser fra normalen? Så er børnefysioterapi en af vejene til målet. Kontakt klinikken for at booke en tid eller gør det online her på siden.